Det kan være der er nogen der undrer sig over ,hvad det nu er for en mærkelig bil ,der en gang imellem holder i skolegården eller på parkeringspladsen, og en enkelt eller to har da også haft fat i mig om det var mig der kørte i den el-bil, og jo det er det. Jeg er med i det projekt der kører (og har kørt i snart et år) i Juelsminde, hvor 8 familier ad gangen låner en el-bil i 12 uger, mod til gengæld at indrapportere / blokke omkring hvordan det er at køre el-bil. (følg linket, hvis du er interesseret i at læse indslag på elbilforum: http://energihorsens.dk/ElbilForum/Blog/ )
Jeg var rigtig glad for jeg blev en at de heldige der fik lov at teste bilen, for jeg har længe syntes det var spændende med alternative energiformer, og at køre på el, kan jo sagtens blive et godt alternativ til benzin. Jeg må dog sige der er brug for nogle ændringer i systemet inden det kan passe ind i min hverdag. Fra start er vi blevet lovet næsten et hundrede kilometer på en fuld opladet tank, mens det nok mere reelt er omkring de 80 km den kan klare - vel og mærke på en sommerdag. Som vejret er nu kommer jeg ikke meget over de 50 km. før den kun har 25% kapacitet tilbage, og når man passerer de 25 %, går bilen automatisk ned på 50 km/tim. Når man når de 15 %, går farten ned til 30 km/tim. og så er det lige før selv de gående kommer og overhaler èn. Det er selvfølgelig for at beskytte batteriet disse sikkerhedsforanstaltninger er lavet, og det gælder også bare om at komme til en lader, men med de reelt ca. 62 km der tilsammen er i bilen, betyder det jeg ikke længere kan bruge den når jeg skal andre steder hen end ud til Hedensted og tilbage.
Derudover er den ikke særlig glad for at forcere bakker; her går farten også temmelig meget af bilen. Men som by-bil synes jeg den er fantastisk, her synes jeg næsten den er hurtigere end min almindelige bil.
MEN det ér spændende at afprøve det og NrGi får mange gode informationer og erfaringer på denne måde. Synes du det lyder spændende, så tjek som sagt ovennævnte blokkerside ud - det var nemlig de sidste ord fra mig i denne omgang.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar